Ja i den grad… for dit selvværd.

Her i denne tid, hvor mange af os lader os friste til, at love os selv en hel masse, så fik jeg lige lyst til at knytte en bemærkning til den negative konsekvens af de velmente nytårsfortsæt.

Måske er du typen som laver nytårsfortsæt hvert år, holder dem i 2 uger eller 1 måned, og så glemmer du alt om det, eller du beslutter dig for at droppe det, og føler dig lige godt til pas på trods.

Denne blog er ikke for dig J Spring du blot nedenstående læsning over og brug din kostbare tid på noget andet.

Jeg tror nemlig på, at den del af befolkningen som ikke laver nytårsfortsæt, eller som er ok med at de bryder dem, tilhører en ud af nedenstående kategorier:

  1. De er ambitiøse mennesker, men er samtidig utroligt gode til at være selvkærlige, og er derfor i det store hele ret tilfredse med sig selv og egen formåen og resultater i livet, som de er lige nu (også selvom det ikke nødvendigvis er såkaldte perfekte. For de ved nemlig at dette ikke findes.)

Eller

  1. De er mennesker, hvis liv ikke er drevet af høje ambitioner. Livet behøver ikke at flytte sig så meget og så hurtigt.

Denne blog er ikke til dem.

Bloggen er derimod til dig som konsekvent sætter overliggeren for højt, og dermed er i risikogruppen for at ende med at ”slå dig selv hjem” i bogstaveligste forstand.

Det har jeg selv gjort masser af gange.

Indtil det indlysende gik op for mig (det som alle andre sikker har vidst hele tiden 🙂 ).

Nytårsfortsæt: Sætter du overliggeren for højt?

Når vi lover vores børn (eller andre kære omkring os) noget, så er vi ret bevidste om, at vi skal holde det vi lover, for ellers begynder de at tvivle på vores ord. Vi ved også godt, at hvis vi gentagne gange lover noget, som vi ikke kan eller har tænkt os at holde, så mister de simpelthen tilliden til os – intet mindre.

Så når vi har oplevet konsekvensen af dette ret tidligt i børnenes liv, så laver de fleste af os lynhurtigt en ny strategi. Vi bliver skarpe på, at være på forkant, så vi ikke hele tiden havner i situationer, hvor vi kommer til at love mere end vi kan holde. Ellers mister de nemlig tilliden til os, og det er vi helt med på, er en dårlig løsning for os og for dem.

Hvad vi nogle gange glemmer er, at præcis det samme gør sig gældende i relationen til os selv. Hvis vi konstant lover os selv mere end vi kan eller har lyst til (i det lange løb) at leve op til, så mister vi ligeledes tilliden til os selv – selvtilliden.

Jeg har nu forstået, at når jeg konstant sætter overliggeren for højt og lover mig selv en hel masse (det er ikke kun nytårsfortsæt ved årsskiftet), som faktisk ikke er muligt at indfri, så er der en stor risiko for, at jeg mister tilliden til mig selv, og kan foranlediges til at tro, at jeg er den eneste i verden som ikke er i stand til x og y.

Jeg kan stadig godt falde i den fælde (det er dog sjældent ved nytårsskiftet at jeg laver den længere), men når ambitionerne bliver for høje, så har jeg nu lært mig selv at løsne lidt op for dem.

SÅ har du gjort klart til at skåle på de helt store ambitiøse nytårsfortsæt i aften eller på et senere tidspunkt i 2016, så vil jeg hermed opfordre dig til at holde lidt igen med dem eller at løsne lidt op for dem, så du ikke ender med at give dig selv et nederlag og skabe mistillid til dig selv.

Jeg vil på et senere tidspunkt, når inspirationen kommer til det, skrive lidt om, hvordan vi i stedet kan bygge tilliden til os selv op, men indtil da vil jeg ønske dig et skønt og lykkebringende 2016.