Kender du til følelsen af aldrig at kunne gøre det godt nok? Eller at det i det mindste altid føles som om der er mere du burde gøre? At du ikke har styr på det hele?
Så er du ikke alene om det.
Det er meget mere almindeligt end du tror, og det er vigtigt at du ved hvor almindeligt det er, fordi følelsen i stor stil bliver næret af, at du tror, at du er ene om den.
At specielt DU er nødt til at tage dig sammen og yde noget mere. For at være nok.
I min forretning møder jeg mange succesfulde mennesker, som udadtil har det hele.
Mennesker som ”står på tæer” for at leve op til det image, de har skabt for sig selv.
Et image som de er ret godt tilfredse med, og arbejder ekstremt hårdt for at opretholde.
Men som de ikke har gjort sig klart, hvor høj en pris de betaler for at opretholde.
Der er i sig selv ikke noget galt i at være flittig, at have høje ambitioner og ønske gode resultater for sig selv i sin karriere.
Det er det, du IKKE er villig til at være, der er problemet.
Det du ubevidst er bange for andre skal opdage om dig. Eller det der er vigtigt for dig, at andre tænker om dig, som giver dig behov for at kontrollere og orkestrere verden omkring dig. Det er opslidende.
Derfor ligger nøglen til din frihed heller ikke i flere og større resultater, en højere løn eller flere stjerner på skuldrene. Chefer der anerkender dig eller familien som roser dig for din indsats derhjemme.
Din frihed ligger i villigheden til at turde være en ikke-succes på nogle områder af dit liv.
Villigheden til at være hende eller ham, som ikke har styr på hele – også selvom du synes at være den eneste, der ikke har styr på det.
Min pointe er ikke, at du skal stoppe med at stræbe efter en meningsfuld karriere fyldt med fantastiske resultater og gode lønninger.
Min pointe er, at du bør være bevidst om, at det ikke er dem som gør dig lykkelig eller giver dig en oplevelse af at være fri.
Det er oplevelsen af at turde være HELE dig, også når du ikke er en succes, og du ikke står på tæer, der vil give dig lykkebobler i maven og muligheden for at trække vejret helt ned i maven.
Derfra kan du skabe dig de resultater du også længes efter. Nu med lethed.
Vi lever i et perfektionistisk samfund, hvor vi hylder ydre resultater og hvor vi helst vil fremstå dygtige, kloge, seje og succesfulde.
Vi har glemt, at hvis vi kun tolererer succes og dygtighed, så lever vi kun halvt.
Frygten for ikke at være en succes, for at falde igennem, for ikke at kunne opretholde det du har skabt, lever bedre end nogensinde bredt i befolkningen.
Du kan tage en beslutning om ikke at ville være en del af statistikken.
At tale om et ”mig” og det er ”ikke mig” skaber afstand til dig selv.
Når der er noget vi ikke vil være.
Når der er et ”mig” og ”ikke mig”.
Så skaber du automatisk afstand til dig selv, og de sider af dig selv du ikke har lyst til at stå ved.
Du risikerer at komme til at leve livet ”rigtigt” udadtil mens du føler dig forkert indadtil.
Hvis dette gælder for dig, så er din første opgave
1. at identificere de ting du ikke vil være, som du har modstand på.
2. Dernæst at identificere de ting du er bange for
3. Samt de sider af dig selv, som du har sagt farvel til
Og begynde at integrere dem i dig igen.
Det er ikke nogen nem opgave. Du behøver højst sandsynligt hjælp til denne opgave. Eftersom du har brugt hele livet på at bygge strategier op omkring dem.
MEN det er det hele værd. At mærke friheden ved at turde være det HELE….igen.